 |
Title : Peru: Vilcabamba |
 |
 |
 |
 |
|
|
Hemmelige bjerge bag Machu Picchu.
Vilcabamba er et cirkulært bjergområde, der afgrænses af floderne Urubamba, Apurimac og Santa Teresa. Ligesom det gælder for inkastien, er Cuzco udgangspunkt dor ture i Vilcabambabjergene.
Hvis man først er i området kan der i byerne Huancacelle og Cachora hyres lokale guider (dagspris 2006 kroner 40) for guide, ridehest og mulddyr til oppakningen.
Dybt nede bag passet dragervi ind i de fantastiske Vilcabamda-bjerge. Vi vandrer langs floden af samme navn. Små gårde klemmer sig ind på de smalle arealer mellem floden og de stejle bjergsider. I småbyerne står muldyr tungt læsset med varer til fjerne bebyggelser.
En stejl sti fører 1.300 højdemeter op til Perus bedst bevarede inkahus ved en lille sø højt over trægrænsen. På nær etageadskillelse og tag, der engang var af træ og græs, har bygningen "Puncyyoc" overlevet århundrederne i intakt stand. Puncuyoc kan besøges på en todagestur fra Huancacalle, dagens hovedby.
Vores simple "Hotel Sixpac Manco" i Huancacalle er stedet at forberede sine strejftog. Ejerne har deltaget i mange udforskninger og har tegnet de mest spetakulære ruter I vilcabamba ind på et stort 1:100.000 kort i receptionen.
Begynd med en dagstur som appetitvækker op på bakken bag byen. Her ligger inkabyen Vitcos, sp, inkakongen Manco gjorde til hovedstad i et uafhængigt inkarige, da spanierne havde løbet Peru over ende og sat sig på Cuzco. Gennem 39 år herskede Inca Manco og hans efterfølgere i Vilcabambas vildsomme verden. En indiansk enklave i et spansk Peru - til stadig større irritation for spanierne.
På Manco Incas flugt fra Cuzco til Vilcabamba, havde han de spanske tropper i hælene helt til Vitcos, som spanierne entrerede, netop som inkaerne festede. Manco Inca og hans kampfæller nåede at skjulke sig i den omliggende bjerge takket være spaniernes guldtørst. Guldet og kvinderne i Vitcos stjal ganske enkelt spaniernes opmærksomhed, og de vendte rige og tilfredsstillede - men uden inkakongen - tilbage til Guzco. De kommende år var Vitcos inkaernes hovedstad.
Med front mod en åben plads, ligger Mancos palads med indgangspartier i fint stenarbejde. Denne del af Vitcos-komplekset er ryddet for vegation og under restaurering, mens bakken syd for paladssekoren stadig r overgroet og rummer mange sammenstyrtede bygninger. Syd for bakken ligge en otte meter høj og tyve meter lang sten, som er smykket med udhugninger og indgraveringer.
Stenen er centrum i et tempelområde ved navn Nusta Ispana."det betyder jomfruen, der tisser" fortæller den lokale guide og peger på en ridse, der løber fra en sædelignende udhugning på toppe af stenen og ned over en skrånende flade.
Machu Picchus bagindgang.
Den fire dage lange tur til Machu Picchus bagindgang er bare en vandremulighed. Den ligeså lange tur ad smalle stier over bjerpas til Espiritu Pampa, inkaernes sidste, glemte hovedstad på kanten af junglen, er en anden.
Efter gentagne krigeriske ekspeditioner fandt spanierne byen i 1572, henrettede Tupac Amaru og brændte Espiritu Pampa "Åndernes slette" - af. Junglen opslugte resterne af den sidste hovedstad, og omverdenen glemte dens beliggenhed.
Den amerikanske historiker og eventyrer Hiram Birgham, der blev berømt for at opdage Machu Picchu, nåede hertil på sin legendariske 1911 ekspedition, hvor han netop ledte efter inkaernes glemte hovedstad. På grund af den tætte vegation så han kun få af bygningerne i Espiritu Pampa, men bemærdede dog i sin dagbog:
..tilstedeværelsen af et dusin eller 15 tagplader af variabel størrelse.
Fundet burde have fået klokkerne til at ringe hos Bingham, idet inkaernes sidste hovedstad var den eneste by, som kunne være inspireret af spansk byggestil.
Fra landsbyen Cachora vest for Cuzco udgår den anden indfaldsvej - eller retter sti - til Vilcabamba. Gyr en hest til dig selv, et mulddyr til oppakningen og en guide til selskab, og drag et par timer fram ad den vandrette vej til kanten af Apurimacfloden, der fosser 1200 lodret ned. Her står naturens widescreenlærred på højkant, ispanseret blinker på bjergets top og palmer vajer i kløftens bund. 4000 højdemeter fra top til tå.
Der mosles nu dybt, dybt ned til en hængebro over Apurimac og knockler møjsommeligt højt, højt op til inkabyen Choquequirao, hvor den sidste inka, Tupac Amaru, blev opfostret. Når man sidder på den cirkulære tempelplads forstår man, at inkaerne ved at anlægge deres vigtigste byer på punkter med fantastisk udsigt, ærede dyb ærbødighed overfor naturens storhed.
Postet Tirsdag, 15. august kl. 22:33:37 af mogensnyvang
|
|
|
 |
|
 |
| |
| Relaterede links |
|
 |
|
|
|
| Artiklens stemmer |
Gennemsnitlig stemme: 5
Stemmer: 1
|
|
|
|
|
|
| Valg |
|
|
|
|
|
|
